Ung aalborggenser blandt de 4 største talenter i landet

Indskrevet under: Historie, Ultimate Web gennem tiderne

Troels Vest Jensen er netop blevet kåret blandt de 4 største talenter inden for it og administration i Danmark, af Berlingske Media.

Det kan kaldes den klassiske Silicon Valley-succeshistorie bare i en nordjysk udgave. To kammerater begynder at nørde med hjemmesider, og en virksomhed bliver skabt. Det Aalborgensiske firma Ultimate Web er – endnu – ikke en succes på det såkaldte Silicon Valley-niveau, men mindre kan også gøre det for 26-årige Troels Vest Jensen, der startede virksomheden sammen med den jævnaldrende Dennis Hostrup.

“Det var egentlig lidt af en tilfældighed, at vi kom i gang,” fortæller Troels Vest Jensen. “Vores gamle skolelærer ville gerne stille op som borgmesterkandidat, og han spurgte, om vi kunne hjælpe med en hjemmeside. Det gik meget godt. Han blev i hvert fald valgt.” fortæller Troels Vest Jensen.

presse
På billedet: Dennis Hostrup tv og Troels Vest Jensen th

I dag består Ultimate Web A/S af fem ansatte, der udvikler og producerer et af markedets mest brugervenlige og fleksible CMS-systemer til vedligeholde af hjemmesider for virksomheder.
“Reklamebureauer, trykkerier og virksomheder over hele landet er blevet vilde med vores CMS-system, der er døbt Ultimize. Systemet giver de kreative langt flere muligheder at arbejde med. Planen er fortsat at udvikle systemet, og vi har allerede nu fat i nogle ret store kunder, samtidig med, at der allerede er et forhandlernetværk på omkring 30 forhandlere”
Trods det store teknologifokus betragter Troels Vest Jensen ikke sig selv som nørd. “Vi har specialister, som ved meget mere om teknologi end mig. Men jeg ved nok til at vide, hvad der er muligt. Min funktion er at tale med kunderne og vide, hvad de har brug for.”

“Jeg synes det er et utroligt dejligt skulderklap at få, og det er fantastisk at vide, at selvom vi primært arbejder ud fra Aalborg, så bliver man lagt mærke til i hovedstaden. Det er virkeligt et cadeaux til min kompagnon og medarbejderne”, udtaler Troels Vest Jensen til slut.

Og Troels Vest Jensen er god til at tale med mennesker, fortæller Jette Rasmussen, direktør hos Infolink Kurser, som bl.a. står for iværksætteruddannelser i det nordjyske, hvor Troels ofte holder foredrag for at give sin viden videre til nye iværksættere. ”Det er sjældent, man ser en mand i den alder have en sådan tæft for forretning og samtidig være så jordnær og behagelig. Jeg har mødt flere tusinde iværksættere, Troels er noget helt særligt.”


Skriv en kommentar

Din e-mail vil aldrig blive offentliggjort eller delt.

*
*

Kommentar