
I næste uge kommer der en ny opdatering til alle Windows-maskiner. Denne opdatering beder brugerne tage stilling til hvilken browser de ønsker at benytte. Der har hidtil været store klager fra andre browserfirmaer, fordi Microsoft har haft for store markedsandele (omkring 85 %, kilde fdim.dk) på området for browsere. Dette skyldes primært at Explorer, som Microsofts browser hedder, har været installeret som standard i Windows.
Nu har en ny EU-lov så gjort, at der ikke må være nogen browser forudinstalleret i Windows og at brugeren derved selv skal tage 100% stilling til hvilken browser de ønsker at benytte. Dette selvom det er ganske gratis at downloade alle de andre browsere.
Vil dette så ændre noget på markedsandelene?
Personligt tror jeg ikke vi vil se de store udslag i procenterne på markedsandelene. Dette skyldes at den gængse internetbruger i Danmark typisk vil vælge det de kender i forvejen – af frygt for at få alt muligt skidt ind på deres computere. Dem som ønsker at benytte en anden browser har allerede selv taget valget.
Dog er det ærgerligt at Microsofts browsere har været bagud på teknologi, hastighed osv i forhold til mange andre alternativer. Men jeg tror ikke at den almene bruger vil vælge en anden løsning. Først i det øjeblik han/hun bliver anbefalet at bruge Chrome, Firefox, Safari osv. Skulle brugeren træffe et valg selv er den foretrukne helt klart Microsoft pga. brandværdien.
Men er det monopol?
Personligt synes jeg ikke, at det er monopol, da der findes en lang række og gratis alternativer. Det vil være en helt anden situation, hvis man skulle betale for browsere og Microsoft implementerede deres Explorer gratis. Men sådan er verden jo ikke.
Hvorfor skal EU så blande sig? OG det er lige nøjagtig det spørgsmål jeg savner svar på. For hvad er det næste EU skal blande sig i? Må en Audi ikke være født med et sæt Continental-dæk, eller skal du frit kunne vælge blandt alle supermarkedskædernes indkøbsposer uanset hvilket supermarked du handler ind i?

2 kommentar
Det giver ingen mening at man skal vælge browser… Det næste bliver et valg imellem Notesblok og Notepad++, div. lommeregnere. Jeg forstår slet ikke ideologien i at EU skal blande sig på et gratis marked som du selv siger.
Selvfølgelig bundler Microsoft deres produkt med andre af deres produkter. Det er jo bare en service, så man kan bruge ens computer med det samme, uden skulle til at hente alle de små gængse programmer.
Hvis det her fortsætter, ender vi sikkert i en diskussion om hvor meget og hvor lidt der er et styresystem, og til sidst ender vi uden et GUI ligesom nogle Linux distributioner.
Endte det med at give noget support, eller på anden vis problemer?