Troels Vest Jensen er netop blevet kåret blandt de 4 største talenter inden for it og administration i Danmark, af Berlingske Media.
Det kan kaldes den klassiske Silicon Valley-succeshistorie bare i en nordjysk udgave. To kammerater begynder at nørde med hjemmesider, og en virksomhed bliver skabt. Det Aalborgensiske firma Ultimate Web er – endnu – ikke en succes på det såkaldte Silicon Valley-niveau, men mindre kan også gøre det for 26-årige Troels Vest Jensen, der startede virksomheden sammen med den jævnaldrende Dennis Hostrup.
“Det var egentlig lidt af en tilfældighed, at vi kom i gang,” fortæller Troels Vest Jensen. “Vores gamle skolelærer ville gerne stille op som borgmesterkandidat, og han spurgte, om vi kunne hjælpe med en hjemmeside. Det gik meget godt. Han blev i hvert fald valgt.” fortæller Troels Vest Jensen.

På billedet: Dennis Hostrup tv og Troels Vest Jensen th
I dag består Ultimate Web A/S af fem ansatte, der udvikler og producerer et af markedets mest brugervenlige og fleksible CMS-systemer til vedligeholde af hjemmesider for virksomheder.
Læs mere »

